Få indblik i ledelsens hverdag og erfaring med koordinering, kommunikation og struktur
Vi søger en studentermedhjælper til vores Management Support-team, som ønsker at opbygge erfaring inden for administrative, koordinerende og kommunikative opgaver i en spændende og udviklingsorienteret organisation.
Du bliver en del af et team bestående af en Manager og fire PA-/assistent-kollegaer. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og sparrer på tværs af vores ansvarsområder, hvilket giver dig mulighed for at få indsigt i samarbejdet med mange forskellige dele af organisationen.
Som studentermedhjælper vil du få en vigtig rolle i at understøtte teamet og bidrage til, at hverdagen fungerer effektivt og professionelt.
Dine primære opgaver vil være:
Administrativ support på tværs af Management Support-teamet
Koordinering og praktisk understøttelse ift. møder, arrangementer og rejser
Udarbejdelse af præsentationer og øvrigt mødemateriale
Kommunikation og opfølgning på forskellige opgave
Diverse ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med sidste år af din bacheloruddannelse eller er i begyndelsen af din kandidatuddannelse inden for kommunikation, HR, organisation, administration eller lignende.
Du arbejder struktureret, er detaljeorienteret og formår at bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver. Du er samtidig nysgerrig, har fokus på service og går engageret ind i både opgaver og samarbejde med andre. Da du vil arbejde tæt på ledelsen og håndtere informationer af fortrolig karakter, er det vigtigt, at du er ansvarsbevidst og forstår betydningen af fortrolighed i dit arbejde.
Derudover forventer vi, at du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk og er vant til at arbejde i Microsoft 365, som er vores primære værktøj i dagligdagen.
Vi tilbyder et spændende studiejob med varierende opgaver og et tæt samarbejde med et erfarent team, hvor det sociale sammenhold vægtes højt. Du får indsigt i, hvordan ledelse og beslutningsprocesser fungerer i praksis, og mulighed for at opbygge erfaring med koordinering, planlægning og professionel kommunikation.
Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en organisation med høj professionalisme og en uformel kultur præget af engagement og tillid, samtidig med at du får et solidt afsæt for din videre karriere
Stillingen er på ca. 8-10 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til dit studie, og vi forestiller os, at arbejdet primært udføres fra vores kontor i Fredericia, da samarbejde og sparring i hverdagen er en vigtig del af rollen.
Interesseret?
Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende dit CV, hvis du kan se dig selv i ovenstående.
For spørgsmål om jobbet kan Manager Karina Thingholm kontaktes på 📞 2857 1220 eller ✉️ [email protected]
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
