Service Delivery Director

- Vær med til at sætte retningen for nogle af de mest kritiske IT-serviceleverancer i den danske finansielle sektor

Aarhus
Service Delivery Director

I denne rolle får du en central plads i en organisation, hvor stabile serviceleverancer er afgørende for millioner af danskeres daglige bankforretninger. Du får ansvaret for et veletableret, forretningskritisk område – og mulighed for at udvikle både mennesker, processer og samarbejder på tværs af Bankdata og vores vigtigste partnere i de kommende år.

Lederskab med stor rækkevidde

Bankdata leverer forretningskritiske IT-løsninger til en række af Danmarks største pengeinstitutter. Som Service Delivery Director bliver du en del af ledelsesteamet i Service Operations & Delivery (SEO), hvor du får ansvaret for Service Delivery – en funktion, der er central for drift, compliance og den fortsatte modning af vores serviceleverancer.

Du overtager ledelsen af et tværfagligt team på 18 medarbejdere, heraf 2 studentermedhjælpere, med forskellige faglige profiler – herunder procesansvarlige specialister og vores Situation Management-funktion med 24/7-beredskab.

Service Delivery er et område i udvikling. Du skal således trives med, at opgaver, snitflader og scope flytter sig, i takt med at vi modner organisationen, processerne og samarbejdet med vores leverandører.

Det her er ikke en rolle for dig, der ønsker at være den mest erfarne procesekspert i lokalet. Det er en rolle for dig, der motiveres af at skabe retning, udvikle mennesker, samle interessenter og sikre fremdrift i en kompleks organisation.

Dine ansvarsområder

Som Service Delivery Director får du ansvar for at:
  • Sætte den strategiske retning for Service Delivery og sikre fortsat modning af centrale service management-processer – incident, major incident, problem, change, event, availability og service reporting.

  • Skabe følgeskab, udvikle medarbejdere og styrke samarbejdet på tværs af teamet.

  • Stå i spidsen for den operationelle leverandørstyring af JN Data og øvrige kritiske leverandører med tæt opfølgning på servicekvalitet, afvigelser, eskalationer og forbedringer.

  • Understøtte det tværgående samarbejde mellem Service Delivery, Service Desk, Platform, Tools & Integration, Crisis & Continuity Management og øvrige nøgleområder.

  • Sikre høj kvalitet, governance og compliance gennem datadrevne beslutninger og stærke processer.

  • Repræsentere området over for ledelse, kunder og strategiske leverandører og fungere som eskalationspunkt i kritiske situationer.

  • Bidrage til udviklingen af SEO som ledergruppe og organisation.

Sådan ser succes ud efter dit første år

Når du har været i rollen et år, har du:

  • Skabt stabil ledelse, tydelige prioriteringer og en stærk holdsammensætning i en allerede etableret funktion.

  • Opbygget tætte relationer på tværs af organisationen og tillid blandt medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere.

  • Styrket leverandørstyringen af JN Data og øvrige kritiske leverandører gennem klare forventninger, konstruktiv dialog og tæt opfølgning.

  • Skabt synlig fremdrift på procesmodning, governance og compliance.

  • Sat en tydelig retning for anvendelsen af ServiceNow, data og AI i hverdagen.

  • Gjort snitfladerne til de øvrige områder skarpere og arbejdsgangene mere effektive.

Et stærkt team

Du bliver leder for et team af erfarne specialister med høj faglighed og stor indsigt i processer, drift og service management. Din opgave bliver ikke alene at lede området, men at skabe de rammer, der gør det muligt for teamet at levere resultater sammen – og værdi på tværs af organisationen.

Den leder vi søger

Vi tror på, at godt lederskab kommer i mange former. Vi er derfor mere optaget af dit ledelses-DNA og din evne til at skabe resultater gennem andre end af en helt bestemt baggrund.

Vi forestiller os, at du:
  • Har solid ledererfaring – typisk mindst 5 år – med personaleledelse og udvikling af specialiserede teams.

  • Har arbejdet med serviceleverancer, IT-drift, service management eller beslægtede områder, gerne i et driftstungt, reguleret eller forretningskritisk miljø.

  • Kan stå forrest i leverandør- og stakeholderdialogen og er stærk i governance og opfølgning – ikke kun i relationen.

  • Skaber samarbejde på tværs af organisatoriske grænser og forskellige fagligheder.

  • Kommunikerer tydeligt på dansk og engelsk og skaber tillid blandt medarbejdere, ledere, kunder og leverandører.

  • Viser ansvar, driver fremdrift og omsætter komplekse udfordringer til konkrete handlinger.

  • Trives i en organisation i bevægelse, hvor prioriteter, snitflader og scope kan ændre sig over tid.

  • Erfaring fra den finansielle sektor kan være en fordel, men er ikke afgørende for at lykkes i rollen.

Praktisk

Du har base i Aarhus, men da teamet og de vigtigste samarbejdsflader er fordelt mellem Aarhus og Fredericia, forventer vi løbende tilstedeværelse begge steder. Som udgangspunkt er du fysisk til stede 3-4 dage om ugen.

Det får du hos Bankdata

Du får ansvaret for et område med stor betydning for vores organisation, vores kunder og den finansielle sektor som helhed – en rolle med stor synlighed, brede samarbejdsflader og reel indflydelse, når der træffes strategiske beslutninger. Samtidig får du faglig og ledelsesmæssig udvikling gennem samarbejde med erfarne ledere, specialister og eksterne partnere.

Klar til at tage plads ved bordet?

Hvis du motiveres af at skabe retning, udvikle mennesker og stå i centrum af nogle af de vigtigste serviceleverancer i den finansielle sektor, vil vi gerne høre fra dig.

Send dit CV via nedenstående link. Vi vurderer kandidater løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Mette Bay Andersen på mail: [email protected].

Velkommen til Bankdata

Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.